15 marts 2006

Emma Gad om tegninger og ytringsfrihed

Næste gang, Grundloven skal revideres, så må vi endelig huske at få fjernet alle de kedelige gamle paragraffer om ytringsfrihed og ingen censur og jeg ved ikke hvad, og så sætte et par velvalgte ord fra Emma Gad ind i stedet for. Bestemmelserne om ytringsfrihed hører ikke hjemme i en moderne verden, hvor man må tage hensyn til mennesker fra andre kulturer, og hvis vi ikke vil slippe dem, så viser det blot, at vi ikke har vænnet os til at leve i moderniteten, men stadig klynger os til kolonihaveidyllen fra middelalderen.

Når De modtager muslimer i Deres hjem husk da på, at den muslimske tros læresætninger forbyder billedlige fremstilinger af profeten Muhammed. Derfor er det en god ide, før gæsterne ankommer, at nedtage eller tildække alle billeder af profeten, som de har I deres bolig, så ingen bliver stødte. De synes måske, at gæsterne på denne måde får lidt for meget at sige over, hvorledes De indretter Deres enemærker, men det koster kun så lidt at følge andre i deres små særheder, og når gæsterne opdager, at de i Deres hjem mødes med særlig hensynsfuldhed, så vil de gengælde det mange gange ved at sprede de gode tidender om Deres finfølelse i bekendtskabskredsen, og det er jo nok værd at tage med.
Emma Gad

2 Comments:

Blogger Nils said...

Only checking the walls...

18.3.06  
Anonymous Anonym said...

Me again...

18.3.06  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home