23 marts 2006

Konservative vil sprænge minister i luften


I sidste måned fandt Sydsvenskans skribent, eller hvad hun er, Karen Söderberg endelig noget, hun kunne lide i Danmark, nemlig den kække unge imam Ahmed Akkari, som hun beskrev i henførte vendinger i denne artikel.

Nu viser det sig, at den unge mand er kommet til at udtrykke sig på en måde, der kan misforstås omkring folketingsmedlemmer, hit men og sprængstoffer. Den historie kommer Sydsvenskan trods alt ikke uden om, og det er jo en regulær copy-paste opgave, som endda kan peppes op med et forgæves telefonopkald.

Og så kan hun da også lige fortælle de svenske læsere, at programmet vises i Frankring, hvis nogen skulle være interesseret. At det også sendes på dansk tv er der ingen grund til at fortælle - de bliver bare forvirrede, de små pus, hvis de skal se den danske søde-imam i en tvetydig situation.

Og så det lille ekstra - det der gør, at Karen Söderberg er værdig til en udmærkelse som Den Gyldne Pen: Ahmed Akkari, som er gået så meget ondt igennem i Danmark, kaldes ikke fundamentalist eller islamist og begreber som ekstremist eller yderligtgående er reserveret til at betegne de 80 procent af danskerne (de dumme fremmedfjendske møgsvin), der står bag indvandrerlovgivningen - nej, imamerne er skam konservative. Konservative? Æh altså folk der hæger om gamle fine værdier, som de føler "veneration" for, må man formode. Ikke helt de samme fine gamle værdier, som dem Bendt Bendtsen hæger om og føler veneration for, men på den lange afstand over Øresund kan tingene let flyde lidt sammen...

Hele artiklen

Måske skal man bare vente: Når de har vendt begreberne på hovedet tilstrækkeligt mange gange kan det være, de til sidst kommer til at vende rigtigt...

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home